De første oplevelser i Hanoi

Så er der gået to uger mere, og jeg har igen tid og lyst til at sætte mig ned, og få sammenfattet lidt om hvad der er sket i mit liv i Vietnam… For at være helt ærlig, er jeg strandet i Hanoi, med en motorbike, hvis gashåndtag ikke virker… Men det vender jeg tilbage til🙂

Lige fra den dag, jeg fandt ud af, man kunne leje motorbikes hernede i Hanoi, har jeg vidst, at det skulle jeg! Og der gik heller ikke mere end fire dage fra jeg landede, til jeg havde været hos Wu Ha med Hein og fået lejet en sammen. Hein og jeg var enige om, at der var noget økonomisk og støttende i at være to på en bike. Trafikken har i Vietnam kan virke en smule uoverskuelig, så hvis en koncentrerede sig om at styre og navigere uden om de andre trafikkanter, kunne den anden side bagpå og vise vejen, så vi på den måde hurtigere kunne finde rundt.
Det blev undertegnet der skulle køre den første tur. Jeg satte mig op på biken, som Wu Ha havde sat langs vejkanten, og Hein op bagpå. Kiggede ned på motorbiken og så op på Wu Ha, og spurgte hvordan man lige tænder og kører dette motordrevne køretøj. Wu Ha, og alle de andre vietnamesere i nærheden, grinede af os og vores manglende kompetencer, men viste os pænt hvordan motorbiken fungerede. Med en kæmpe sommerfugl i maven, og en lige så spændt Hein, trillede vi ned af vejen. Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan biken skulle tackles, og Hein og jeg har benyttet os meget af den frihed som en motorbike giver.

Motorbiken har bl.a. to af dagene ført os til lidt velvære, i form af en times massage, manicure og pedicure. Massagen var helt i top. Har aldrig fået rigtig massage før, men kan efter denne ene gang konstatere, at jeg klart er tilhænger af det! Det er skøøønt🙂
Pedicure og manicure er også rigtig lækkert, og der var ingen tvivl om, at det var tiltrængt. Det lige at få plejet mine negle. Jeg fik lavet både fransk manicure og pedicure, men må til min skuffelse fortælle, at den franske manicure ikke holdte mere end 24 timer, før den begyndte at skalle af. Det var ellers pænt lavet, men jeg må finde et nyt sted, hvor det holder lidt bedre.

Derud over har jeg været i Big C, og handlet stort ind sammen med de andre piger i huset. Big C er et indkøbscenter, med alt for mange mennesker, til trods for at det ikke var i myldretiden.

Så har OC haft fødselsdag, så Hein og jeg var ude og købe gave til ham. Vi ville alle 9 give fællesgave, så det blev til alverdens fodboldsudstyr og selvfølgelig en stor flot kage. Tingene hernede er så billige, at vi kunne få rigtig mange ting. OC fik lov, som fødselar, at bestemme hvor vi skulle spise henne. Tror han senere har fortrudt det. Noget af vores mad, der blev bestilt, skulle hentes et andet sted, og der var stort besvær med bestillingerne. Halvdelen fik ikke det de havde bestilt, og OC som havde fødselsdag, fik sin mad som den sidste, en time efter de første var blevet færdige med at spise. Og selvfølgelig var han en af dem, der ikke fik det han havde bestilt. Men han fik sin kage på tagterrassen, som var gjort rigtig hyggelig med lys, røgelse og musik.

Så har jeg selvfølgelig også været ude og opleve det vietnamesiske byliv.
Første sted var Ete, som både er et spisested og et diskotek. Her fik vi lidt at spise, og var ganske kort oppe og se diskoteket, som til vores ærgrelse ikke var noget specielt. Så vi tog videre på noget der hedder Dragonfly. Her var til at starte med ikke særlig mange mennesker, men efter kort tid, var diskoteket fyldt. Der blev for mit vedkommende afprøvet alverdens grimme danse som monkeydance, breakdance og andre sjove påfund, til stor glæde for de vietnamesere der var i nærheden. Det er ikke mit indtryk, at vietnamesere ikke skejer sig ud, som jeg gerne gør når jeg er i byen. Men de så ud til at nyde underholdningen🙂
Til trods for den hyggelige stemning, tog vi videre. Dette var ikke helt selvvalgt. For vi fik glæden af, også at opleve det vietnamesiske militærpoliti. Efter flere timers dans, var de andre og jeg trukket lidt ud, i håb om en lidt køligere temperatur, da en af medarbejderne fortæller os at vi skal gå ind. Han er blevet informeret om at politiet er på vej, og i Hanoi er det ikke tilladt at holde åben til efter kl. 24. den normale procedure er, at dørene bliver lukket, når der varsles om at politiet er på vej. Første gang kl.24, bliver politiet udenfor og kører hurtigt videre, anden gang kommer de ind og modtager nogen penge, (hvem sagde det var et korrupt samfund jeg var i?). Tredje gang lukker politiet stedet for den aften.
Dette var ikke tilfældet denne gang. Jeg stod ved et bord nær udgangen, da 6-7 politibetjente kom ind, og 10 min efter står de andre, jeg og samtlige hvide mennesker der har været på Dragonfly udenfor og venter på at politiet kører. Dette tog noget tid, og i mellemtiden har nogen af ”motorbiketaxaerne” henvendt sig. Hein og jeg springer op, og så går turen videre til Solex, hvor jeg får mig en god griner.
På Solex dansegulv er der en usynlig streg. På den ene side danser de hetroseksuelle og på den anden side danser de homoseksuelle, og der var ingen tvivl om hvilke side der var hvilken. Maria, Berg og jeg var ude og danse, og til Maria og min store glæde, var der et par stykker der lige ville tjekke om Berg skulle være til samme køn, som ham selv.
Det andet morsomme på Solex var, alle de vietnamesere der sted ved os og dansede, dansede på samme måde som Maria og jeg, og skiftede vi dansestil. Så gjorde de det også, og det blev for mig lidt en test på at se hvor meget man kunne få dem til🙂

For at vende tilbage til den gode skrivetid. Hein og jeg var på vej på Sao Mai da vores motorbike i et kryds gik ud. Dette har jeg prøvet før, og tændte for den som jeg plejer. Men da jeg gasede op skete der ingen ting. Motorbiken blev holdende.

To kvinder og et motordrevent køretøj, som ikke vil køre, er ikke en god kombi! Til alt held var vi i Hanoi, og inden længe var der en vietnamesisk mand, ved navn Bac på 39år, der havde set os, og tilbudt sin hjælp. Vi fik sat biken og blev vist hen i en af de mange boder/tekøkkener, hvor vi blev fortalt at der om 20 min. ville komme en mand, der ville kunne fikse biken. Hein og jeg slog os ned på en af skamlerne. Efter 15-20 min kom der tre mænd hen til Bac, sætter sig ned og drikker deres te. Min første tanke er, at det må være en af disse mænd, der kan fikse vores bike, men de tre mænd går og andre mænd kommer til… og går. Bac gentager flere gange, at der kun få min tilbage, og så bliver det igen 20 min., og sådan går de næste 2 timer, mens Bac flere gange kører af sted og kommer tilbage. Men vi får da sludret lidt med ham, selvom jeg det meste af tiden ønsker at han vil tie stille og lade mig morgenstene i fred. Bac spørger efter vores tlf. nr., og da Hein ikke har fået taget sit simkort i brug, og vi ikke kan finde ud af om det er uhøfligt ikke at give det, eller om vi kan risikere ikke at få lavet motorbiken. Så bac får mit nye vietnamesiske nr. og jeg beder til guderne om, at han ikke vil drage nytte af det. Om ikke andet kan jeg købe nyt simkort, for på den måde at få nyt nr.
Efter de to timer var gået, rejser en mand sig op, og kommer hen til Hein og jeg. Dette var en af de mænd der i første omgang var kommet hen, og var gået igen, og på vietnamesisk, som jeg jo taler flydende…NOT, at han er klar til at lave vores motorbike. Han trækker vores motorbike rundt om hjørnet, hvor hans biks lægger, og efter en halv time, hvor han har været kørt af sted et par gange og en ny vietnameser har taget over, er Hein og jeg 300.000 VND fattigere og et gaskabel der virker rigere.
Så går turen videre til Sao Mai, hvor vi lander 10.15, to timer og 15min. efter mødetid klar til ar få det sidste griflet ned, spise frokost og en morfar.

SKØØØØN OPLEVELSE AF VIETNAMESISK KULTUR NÅR DEN ER BEDST🙂

Har jeg lært noget?
En kuglepen og papir, gerne en kryds og tværs, skal fra nu af medbringes i min taske, for ting tager tid, i denne ”lay back” kultur.

2 kommentarer »

  1. Line Said:

    Ihh – hvor lyder det til at du hygger dig derovre og det lyder spændende alt sammen.

    Glæder mig allerede til at læse næste indlæg:-)

  2. Ditte Said:

    Hej Nadia
    Ihhhhh, hvor det lyder til du har det skønt:)
    Knus Ditte


{ RSS feed for comments on this post} · { TrackBack URI }

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: