Det vietnamesiske nytår

I forbindelse med det kinesiske nytår, holdte Sao Mai lukket fra d. 11/2 – 22/2. Lige som man er kommet ind i en dagsrytme, brydes den med små to ugers ferie. Hvem har fundet på det? –Jeg vil gerne sige tak🙂
Hein, Maria og jeg var ved den anledning, så heldige at blive inviteret hjem til en af Heins lærerinder. Jeg synes det er en stor ære, at få lov at til, at fejre det kinesiske nytår. Især når man får lov at fejre den hos en vietnamesisk familie. Denne mulighed gjorde det muligt at opleve, samt få indsigt i hvordan en vietnamesisk familie fejre nytåret.

Kort efter vi var ankommet til huset, blev vi tilbudt at være med til at lave forårsruller. Dette foregik efter farfarens nonverbale rulle anvisninger, alt imens svigerinden tog billeder som en gal japaner og på engelsk forsøgte at forklare. Jeg synes hurtigt, at få taget på dem, og inden længe havde vi fået rullet 50-60 forårsruller, som vi til slut fik lov at brune på panden. De friske råvarer der var blevet brugt, gjorde dem uden tvivl lækre, men jeg skal være ærlig og sige, at Daloons valg af ingredienser, mere er mig🙂
Efter vi sammen med familien havde tilberedt en traditionel nytårsbuffet, bestående af ris, kylling, forårsruller, noget der minder om syltede agurker, salat, bananer, noget ubeskriveligt, noget mere ubeskriveligt, endnu mere ubeskriveligt og selvfølgelig chunchcake, som er en vietnamesisk ”dessert” bestående af ris, kød og mel, og som i dette tilfælde var blevet tilberedt af farfaren. Denne ”delikatesse dessert” tager intet mindre end 17 timer at lave, og smager som om den har fået 17 timer for meget. Tror næppe det går hen og bliver min ynglings dessert, for at tale om at buffet, bliver min ynglings buffet. Men spændende var det, at opleve denne middag, som selvfølgelig forgik på en rismåtte på gulvet.

Inden vi var taget af sted, havde Cindie og Nadine advaret om den anderledes madkultur. De havde dagen forinden været ude og spise med deres arbejde. Her var de blevet ”tvunget” til at spise bl.a. snegle og andre vietnamesiske delikatesser. De ældre kvinder havde øst op til de to piger, og blev fortalt af en yngre pige at det er uhøfligt ikke at spise op. Der havde været mange forskellige retter, som alt sammen skulle spises. Dette havde desværre resulteret i kvalme og mavepine for de to piger.
Dette var heldigvis ikke tilfældet for mig. Jeg fik lov til at øse op selv, af det jeg havde lyst til at smage på. De ville dog rigtig gerne have at vi SMAGTE farfarens chunchcake, så det gjorde jeg. Men som nævnt tidligere var dette ikke noget for mig.

Efter at have spist, tog vi hen til lærerindens butik. Ikke fordi dette er en vietnamesisk tradition, men tror hun er stolt over den og derfor gerne ville vise den frem. Her fik Hein, som den eneste en t-shirt, da det kun er hende af os tre der kan passe de vietnamesiske størrelser. Derfra gik turen for os tre tøser ind til Hoan Kiem søen, hvor der skulle være fyrværkeri kl.24.

Hein og jeg der var på mototbike, opdagede til vores forbavselse at de nært læggende veje var spærret af. Så motorbiken blev sat af et godt stukke derfra, og så gik vi ellers det sidste stykke. Det var en rigtig hyggelig tur, og gaderne var fyldt med mennesker, musik og god stemning. Det mindede om en god blanding af Roskilde natten og festival. Vi havde ikke stået længe før to mænd henvendte sig. Det viste sig, at disse to mænd var fra noget jysk tv, som var taget til Hanoi for at rapportere om Tet og det vietnamesiske nytår. Og 1, 2, 3 så stod jeg med et kamera oppe i ansigtet og fortalte om mine oplevelser omkring Tet og det vietnamesiske nytår. Sidst var det radio, hvorfor ikke prøve tv🙂

Så kom tidspunktet… det kæmpe store flotte fyrværkerishow. Desværre var det overskyet, så det var ikke meget man kunne se, så efter et fladt fyrværkerishow tog vi hjem til Van Bao huset, nu med en hudafskrabning på knæet. Hverken Hein eller jeg kunne vejen til Van Bao huset, så jeg fik allieret mig med Hjalte, der trods alt kendte vejen fra Ho Giam til Van Bao, og så kunne jeg fra Hoan Kiem til Ho Giam. Hjalte og jeg fik fundet biken, efter noget besvær. Med Hjalte bag styret og jeg bagved var vi klar til at køre af sted, og det gik fremragende. Lige til en motorbike foran os besluttede at stoppe…NU. Hjalte forsøgte ved bedste evne at stoppe biken, og få den udenom, men skæbnen havde talt. Hjalte og Nadia skulle kysse asfalten, så det gjorde vi. Resten af turen gik fint og jeg havde en hyggelig aften i Van Bao huset, og da den sluttede kørte jeg for første gang motorbiken hjem med både Hein og Hjorth. Og jeg havde styr på det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: