Hoi An

Van Bao huset og momserne, aka Hein, Hjorth og jeg, havde inden Tet-hollyday besluttet os for at bruge nogen af vores feriedage, et andet sted end i Hanoi, og målet blev Hoi An.

Hoi An er en lille fiskerby, som er kendt for sine mange skræddere, så jeg så frem til at skulle have syet en masse tøj.

Vi ankom mandag aften på Green Field Hotel, en halv time før der var fri bar ved poolen. Desværre bestod drinken af mango, så jeg fik mig en sodavand i stedet🙂 Derefter gik turen til down town Hoi An, for at opleve nattelivet. Denne aften nåede vi ikke ind på nogen aften, men hen til en mand, som sad på en trappesten ude foran hans butik, med risvin i den ene hånd og en guitar i den anden. Så var der dømt pædagoghygge på højeste plan🙂

Dagen efter, havde metrologerne forudsagt, at dette ville blive den eneste solskinsdag på ferien, så der var ingen tvivl om, at dagen skulle bruges på stranden!
Da Hoi An er et typisk feriemål, havde jeg forventet, at stranden ville være fyldt med hvide turister i badetøj, der nød solen ved vandkanten. I stedet mødte synet af en masse, måske lokale, vietnamesere i fuldpåklædning, som både er trøje og lange bukser på trods af det varme vejr. Jeg har senere fundet ud af, at grunden til deres påklædning skyldes, at de ikke ønsker at blive brune.

Efter en pragtfuld dag på stranden, med alt hvad det indebærer af hygge, solbadning og hop i store bølger, kom tiden til skrædderen. Momserne havde inden afrejse klippet outfit ud af blade, som vi gerne ville have syet. Og min tanke var derfor at jeg bare lige skulle ind og forklare lidt om tøjet og have taget mål. I stedet skete der det, at vi alle tre blev plantet på en stol, med hver vores katalog, og inden vi fik set os om, havde vi bestilt mere tøj, end vi først havde antaget at skulle have. Forklaringen gik fint, da den vietnamesiske dame både talte og forstod engelsk. Det lidt mere komplicerede kom, da jeg skulle vælge stof. Butikken som ikke var ret stor, var bugnet med fra gulv til loft med forskellige materialer, farver og mønstre. 3-4 timer efter vi var ankommet, var vi færdige med at vælge klæde, stof og få taget mål. Så var der ikke andet for, end at vente til fredag, hvor tøjet skulle stå klart.
Havde dog ingen planer om at skulle side på hotellet og vente!


Den ene dag skulle bruges på at se seværdighederne der måtte lægge nede i byen. Man kunne købe fem billetter, og hver billet indeholdte forskellige muligheder. OC og momserne besluttede sig for, at billetterne skulle gå til et historisk museum, to templer, et hus der var gået igennem flere generationer og en workshop, hvor man kunne prøve at lave sin egen lampe.


Den anden dag skulle bruges på en guidet tur til My son Hollyland, som er en ruinby, der i tidernes morgen var blevet bombet af amerikanerne, en gård hvor ægteparret lavede rispapir til fx nudler, forårsruller og mm. Og til sidst Marble Mountain. Marble Mountain er som navnet indikere et bjerg. Her er et kendt tempel, med munke og en Budha til at holde det ved lige. Det var super flot, og et fantastisk syn. Især på en af udkigsposterne, hvor man kunne se lige så langt, som øjet rakte.

Så kom dagen! Det var endeligt blevet fredag, og vores tøj skulle være klart. Tre utålmodige momser spiste deres morgenmad kl9, som de havde gjort de andre dage, og så er de klar til at prøve deres nye tøj. Damen i butikken kunne så meddele dem, at tøjet ikke var klart før kl. 14. Hvad gør man så? Man tager down town og bestiller et par håndsyet gladiator sandaler, som plaster på såret J Og vender så tilbage til butikken kl. 14, SHARP! Vi fik prøvet tøjet, og som forventet skulle noget af tøjet ændres lidt, så det kom til at passe 100%.
Så var ferien næsten gået, og momserne besluttede sig for at skulle down town, for at kigge en sidste gang. Som nævnt i starten, er Hoi an en lille fiskerby, så der var rig mulighed for at komme ud og sejle. Jeg havde tidligere givet udtryk for, manglende lyst omkring dette, da jeg ikke bryder mig om at sejle, og hurtigt kan blive søsyg. Men momserne blev vilde, og tænkte at det skulle opleves, om ikke andet var det kun en sejlads på en time, og der var fisk nok at fodre, hvis jeg skulle have brug for at stikke hovedet ud over rælingen. Turen forløb fint. Ingen fisk blev fodret i denne omgang. Og jeg var rigtig glad for at vi gjorde det. Det var en rigtig hyggelig tur, med smuk natur og vietnamesiske fiskere der gav et lille show. Momserne blev endda så vilde, at de smed manden over bord, og selv tog roret… eller det er vist mig der digter, men vi fik lov til at styre den lille båd for et kort øjeblik, nok mest til at kunne tage et billed.

Tiden gik hurtigt, og nu er jeg tilbage i Hanoi og tilbage på arbejde. Men en god ferie, det var det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: