Girlstrip to Thailand

Så så man lige mig være i Thailand… igen. Og så hørte man lige dig sige; “ har du nu været på ferie… igen”. Til det kan jeg kun svare “ja, og det var skønt”.
En del venner og familie har givet udtryk for deres positive undren omkring mine heldige rejsemuligheder. Tog du ikke til Vietnam for at arbejde?, har du overhovedet arbejdet?, hvordan får du tiden til det?… tja, dette er en brøkdel af de spørgsmål jeg har fået. Og i skal da have en lille forklaring, på dette store mysterium🙂

Som pædagogstuderende skal man i sin praktik have 720 timer i alt, det vil sige 30 timer om ugen. Jeg arbejder 8-9 timer om dagen, 4-5 dage om ugen. Hvilket vil sige at jeg sparer et sted mellem 2-15 timer op om ugen. Jeg rejser gerne hen over en weekend, så det drejer sig måske om 1-3 dage jeg tager fri, når jeg tager ud og rejser.

Så har vi det på det rene, og jeg kan nu starte historien… Dette bliver dog ikke en historie om mig, men om Anni aka Yvonne, som jeg mødte, da jeg ankom til Koh Samed.

Anni er en kvinde i starten af fyrrene, som er blevet efterladt af hendes mand Keld i den tro, at han ville finde hendes pas. Anni og Keld var i tidernes morgen rejst til Koh Samed for at finde en polkaprikket brudekjole. Bankkuppet Keld havde begået med sine to gode venner Egon og Benny var endelig lykkes, og Keld havde nu råd til at holde det fantastiske bryllup som Anni i mange år havde ønsket sig.

Under deres tur til den skønne ø Koh Samed bliver Annis pas væk, eller retter sagt Keld tager det mens Anni sover om natten, gemmer det i sin jordmodertaske, og graver det ned et sted på øen. Hvor han har gemt det vil han ikke ud med, men grunden til det, får jeg en dag jeg møder ham på en restaurant i Hanoi.

Keld var blevet godt og grundig træt af Anni. Han orkede ikke længere hendes brok. Han havde levet i den tro, at hvis han blev rig, ville han kunne gøre hende lykkelig. Dette var ikke helt tilfældet. Anni brokkede sig ikke længere over de manglende penge. I stedet brokkede hun sig over Kelds manglende arrangement til bryllupsforberedelserne.

Keld overbeviste Anni om at han skulle tage ind på fastlandet. Her kunne han måske finde Annis pas. Alt imens kunne Anni kigge på de sidste bryllupsforberedelser. De var blevet enige om at selve vielsen skulle foregå på den smukke sandstrand Malibue.

Herefter skulle gæsterne med taxa, af en noget bumpet vej, hen til enlækker restaurant der lå på Diamond beach, for til sidst at ende på en bar ved navn Naga.

På Naga skulle der selvfølgelig danses en del, men Anni og Keld havde også planlagt at body- painting skulle være en af de mange selskabs- lege der skulle foregå.

Hvad Anni ikke ved, er at Keld ikke har i sinde at komme tilbage. Han er glad for sin restaurant, hvor Børge står i køkkenet og vender cheeseburger.

Anni går nu desperat rundt på øen for at finde passet, og er meget frustreret. Især fordi hun for længst skulle have søgt nyt visum, og nu hvor der er kommet nye visum regler er det gået helt galt.
Hvis Keld på et tidspunkt skulle forbarme sig, og tage ud til Koh Samed for at give Anni sit pas, er jeg først og fremmest bange for at Keld ikke kan kende hende. Anni har gået og gået rundt på den ø. Hun er ikke længere hvid, men derimod har hun fået en mørkebrun læderhud. Håret er blevet helt afbleget af al den sol, og pga. de mange timers vandring, er hun nu blevet et anorektisk muskelbundt. Det næste problem bliver så, om paskontrollen vil godkende passet, og at det er hende der skulle være på billedet.

Jeg har meget ondt af Anni og sender hende mine varmeste tanker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: