D. Institutionens pædagogik

Sao Mai er en speciel institution, og har derfor en række forskellige faggrupper ansat. Der er dog ingen tvivl om, at det er lærerinderne der optager størstedelen af personalegruppen. Dette skyldes, at det er lærerinder der varetager det job, der i Danmark ville være varetaget af pædagoger. Det er lærerinderne der er på stuerne, og som er primærpersoner for børnene.
Lærerinderne får af ledelsen udstukket et skema med rammerne for, hvad der skal forgå fra børnene kommer og til de går hjem. Dette er dog kun rammerne, hvilket vil sige at lærerinderne selv skal bestemme hvordan rammerne fyldes ud. Der er på forhånd givet nogle eksempler, men da lærerinderne på Sao Mai er den faggruppe der er længst nede i hierarkiet, er det gerne eksemplerne der bliver valgt. Dette kan også skyldes manglende ideer fra lærerindernes side, men som oftest er det på grund af usikkerhed omkring egen kunnen.
Det som man gerne vil styrke hos børnene er hjælp til selvhjælp, sprog (for de børn, der måtte have evne til, at kunne udvikle dette), kommunikative og sociale kompetencer. Men også et vist kendskab til pre-kulturen, som genkendelse af farver og former, samt viden om den vietnamesiske kultur, så børnene bliver i stand til, at begå sig i samfundet.

Den pædagogiske teori man benytter sig af på Sao Mai, er Piagets, i form af hans udviklingsteori, samt Erikson, Mahler og Bowlby. De har valgt at dreje teorien, så den er tilpasset den kultur der finder sted i Vietnam, men også den kultur der finder sted på Sao Mai.

Generelt for alle lærerinderne er en collegeuddannelse, mens nogen af dem har taget en universitetsuddannelse, men ingen har uddannelse omkring mennesker med handicap. Til trods for at lærerinderne ikke har nogen uddannelse inden for det pædagogiske felt, er det ikke ens betydende med, at der ikke findes nogen.

I Vietnam er der flere forskellige uddannelser inden for det pædagogiske felt. Der er bl.a. Humanity & sociality university, Labor Social University directly under Ministry of Labor, War Invalids and Social Welfare, samt flere  Social Work department in Hanoi university.

En anden gruppe fagpersoner, der også optager en del af personalegruppen, er talepædagogerne. Hvert barn har tilknyttet en fast talepædagog, som hver har ca. 20 børn. Samtlige talepædagogerne har alle startet på Sao Mai som lærerinder, men efter at have ydet en ekstra god indsats, og dermed bevist deres kunnen for Dr. Lan, belønner hun dem med en forfremmelse som talepædagog. Det er altså de dygtige lærerinder, der varetager talepædagogjobbet. Det er dog ikke muligt, at blive talepædagog det første år af ansættelsen, da det tager et år, at blive talepædagog. Undervisningen foregår på Sao Mai, af en underviser ved navn Kim, som jeg kommer nærmere ind på senere.

Derudover er der på Sao Mai ansat sygeplejerske og psykologer. Deres job er at diagnosticere, samt at lave en individuel udviklingsplan for det enkelte barn i samråd med Dr. Lan.

Til sidst har vi Kim og Peter. Kim er hollænder og er uddannet talepædagog. Hendes funktion på Sao Mai, er at uddanne talepædagogerne, men også at forbedre dem, så de bliver ved med at udvikle deres pædagogiske arbejde. Peter er englænder og uddannet lærer, og hans funktion er at videreuddanne lærerinderne.

Det er for mig tydeligt, at se at talepædagogerne er noget meget længere end lærerinderne, hvad angår det pædagogiske arbejde. Måske fordi det er de personer som er mest omstillingsparate, og derfor er mere modtagelige for forandringer, samt klar til at udvikle sig.
For mig at se, er talepædagogernes interaktion med børnene, meget lig danske pædagogers pædagogiske arbejde. De følger børnenes initiativ, og giver sig tid til at forklare og snakke med børnene under hele opholdet, hvor børnene er hos talepædagogerne. Dette er ikke tilfældet for lærerinderne. De handler tit i afmagt, som fx at slå. Dette kan bl.a. skyldes manglende redskaber til at tackle den givne situation og til at håndtere børn med handicaps. Men jeg tror også at noget af deres adfærd, er kulturel bestemt, som når de fx skubber, hiver og trækker i børnene. Dette foregår nemlig ikke kun på arbejdet voksen til barn, men også på gaden, i forretninger og i andre sociale sammenhænge.

Jeg har under min hverdag beskrevet mere fyldestgørende, hvordan en typisk dag ser ud, så jeg vil ikke gentage mig selv, men derimod skrive et tidsskema, for at give et større overblik.
7.30-8.30: Børnene ankommer
8.30-8.50: Morgencirkel
8.50-9.00: Toilet
9.00-9.30: Første lektion
9.30-10.00: Anden lektion
10.00-10.30: Gøres klar til frokost
10.30-10.45: Frokost
10.45-11.00: Toilet, oprydning og klargøring til middagsluren.
11.00-14.00: Middagslur
14.00-14.30: Børnene vækkes og leger frit.
14.30-15.30: 1-2 lektioner eller “fri-leg”
15.30-16.00: Børnene gøres klar til afhentning.
16.00-17.00: Børnene hentes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: