E. Min hverdag

Min hverdag… tja. Havde jeg været i Danmark, ville jeg formentlig kunne hive en side ud af kalenderen, og beskrive hvad jeg lavede denne dag, for på den måde at kunne give et generelt indtryk af, hvordan min hverdag ser ud. Men sådan fungere det ikke for mig i Hanoi. Der er ikke to dage der er ens, og der sker konstant noget nyt.
Der er dog en ting, der går igen og igen, nemlig Sao Mai.

Jeg arbejder fra 8-16 eller 17 mandag til torsdag, samt nogle fredage. Grundet de forskellige mødetider og arbejdsdage skyldes ferier, eller ønsket om at komme på en masse ferier. En del af det, at tage sin tredje praktik i udlandet, er også at få en større kulturel intelligens. Dette tror jeg, man bl.a. kan få ved at opleve andre steder af Vietnam, end kun lige Hanoi.

8-9 timers arbejdsdage 4-5 dage om ugen, kan lyde voldsomt. Men i Vietnam har man en slags siesta. Hvilket betyder at fra kl. 11-14 har man frokostpause. Jeg har valgt, at købe mad på Sao Mai, både for at støtte økonomisk, men også fordi jeg finder det nemmest. Man kan for den nette sum af 20.000, som svare til 6kr., spise sig mæt i lækker vietnamesisk mad. De første to mdr. valgte jeg at sove til middag i et af Sao Mais lokaler, der er til samme rådighed. Men har erfaret mig, at det ikke gør mig friskere senere på dagen, men derimod gør mig dvasket og ør, så det er jeg stoppet med igen.

Dagen i min klasse starter med, at børnene sidder på en stol i en halvcirkel, hvor enten en eller begge lærerinder sidder overfor. Hvert barn bliver kaldt op til lærerinden, hvor der sker en præsentation af barnet, og der bliver sagt velkommen på Sao Mai. Dette lille morgen ritual, skyldes et autistisk behov for, at blive mindet om og fortalt, at barnet ikke længere er hjemme ved mor og far, men er på Sao Mai med sine kammerater og lærerinder.

Formiddagen består af to undervisningstimer, med en fem min. pause imellem.
Den første lektion er gerne med henblik på, at styrke barnet sprogligt. Dette kan bl.a. være ved sang eller gentag-hvad-lærerinden-siger.
Den anden lektion er gerne med henblik på, at styrke barnets motorik. Dette kan bl.a. være at kravle under, på eller over ting, rive papir i stykker eller spille bold.
Efter de to lektioner, kommer der som sagt frokost, efterfulgt af en middagslur for børnene og de voksne der måtte have brug for det.
Eftermiddagen er som regel ikke lige så strukturerede som formiddagen, og kan derfor varigere i antallet af lektioner, samt indholdet af lektionerne.
Ca. ved 15.30 tiden gøres børnene klar med sko og jakke til afhentning. De fleste børn bliver hentet omkring kl.16. De børn, som ikke er blevet hentet efter kl.16.15-16.30 bliver sat til at vente, på en stol på gangen med deres taske.

Undervisningen er en-til-en, og foregår ved to hesteskoformet borde. Børnene har samme pladser, ligesom lærerinderne har samme gruppe børn. Lærerinderne sidder i midten af hesteskoen, og har en-til-en undervisning med det barn, der sidder overfor. Så går undervisningspladsen på tur, så alle børn kommer op, alt imens de andre børn sidder med lidt legetøj og leger individuelt.

Men alt er selvfølgelig ikke kun arbejde. Jeg bor på Ho Giam, som lægger ca. 15min.  fra Hoan Kiem søen og den gamle by. Her tager jeg gerne ind nogen gange om ugen. Byen har en masse lækre restauranter, hvor man kan spise billigt, men der er også en masse små shops som sælger stort set alt. Jeg har bl.a. købt sko, tasker og nogle dvd’er.
Men en af de ting, jeg nyder mest af, når jeg er inde ved Hoan Kiem, er massagen. Tamarin hedder stedet, og her får man en rigtig god massage for billige penge. Men det er også en “nødvendighed”, at få massage hernede. Jeg finder sengene i huset rigtig hårde, på trods af, at jeg har fået en af de blødeste senge i huset.

Pigerne i huset og jeg har de sidste par lørdage, taget ind til Hoan Kiem ved middagstid. Her har vi startet med lidt frokost, og derefter været nede og fået massage. Efter massagen har vi været rundt og kigget lidt i de små shops, eller været på aften/nat marked, for at ende på en hyggelig restaurant og spise lidt god mad, og måske en lille dessert. Derefter er turen gået tilbage til Ho Giam, for at gøre sig klar og smådrikke, inden vi igen skulle tilbage til Hoan Kiem og i byen på det lokale diskotek Dragonfly, hvor der kommer en del turister, men også en del af lokalbefolkning. Dragonfly lukker et sted mellem 00-02, og er stemningen stadig høj, fortsætter festen på et båd diskotek.

Søndagen er gerne en hjemmedag. Enten pga. lørdagens udskejelser, eller for at få styr på de løse ender, der måtte være kommet i løbet af ugen, som blogindlæg, læringsmål eller specialiseringsrapport. Tøjvask er også en af de opgaver der skal ordnes. Hverdagen er gerne fyldt med arbejde, aftensmad og afslapning, så andre opgaver laves i weekenden, da det er her overskuet for mit vedkommende er størst.

Håber dette har givet et indtryk af, hvordan livet i Vietnam ser ud, samt hvilke muligheder der måtte være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: