C. Mine læringsmål

Som studerende på UCSJ, skal man under sin praktik skrive et praktikdokument. Dette er dog lidt anderledes for mig, da jeg har valgt at tage min sidste praktik i udlandet. I stedet har jeg denne blog, hvor vi har fået udformet nogle mål, som dækker de fleste af CKF’erne. Jeg vil bruge denne side til beskrive de ekstra mål jeg måtte have, så alle CKF’er bliver dækket.

A. Det tværprofessionelle element.

Mål: Jeg vil indhente viden om Peters professions ansvar, værdier, etik og kernefaglighed.

Formål: Få en større viden og indsigt i, hvordan lærerinderne bliver uddannet, og med hvilket formål. Samt hvilke pædagogiske overvejelser der lægger bag det praktiske arbejde på Sao Mai.

Metode: Jeg vil lave et interview med Peter, hvor jeg stiller relevante spørgsmål. Hvis muligt vil jeg deltage i en af hans workshops.

B. Specialiseringen

Mål: Jeg vil tilegne mig viden om, brug af magt, samt ydelse af omsorg og relationsdannelse, med udgangspunkt i lærerinderne i min klasse.

Formål: Få en større kulturel intelligens. Indsigt i lærerindernes interaktion. Bevidsthed om brug af magt. Kulturelle forskelle. Pædagogiske overvejelser.

Metode: Jeg vil observere, reflektere og analysere lærerinderne i min klasses pædagogiske praksis.

C. Liniefag

Mål: Jeg vil styrke børnenes kropslige udtryksformer.

Formål: Ved større bevidsthed omkring udtryksformer, styrkes barnets evnen til at aflæse andres mimik og kropssprog, og derved udvikle og styrke barnets sociale kompetencer.

Metode: Jeg vil lave sanglege, der indebære brug af fagter og mimik.

Beskrivelse af opfyldelse af læringsmål

Det tværprofessionelle element:

Jeg har som mål, at indhente viden om Peters professions ansvar, værdier, etik og kernefaglighed. Dette har jeg undersøgt, ved at lave et interview med ham, hvor jeg stillede relevante spørgsmål ang. hans kernefaglighed, hans profession og dets ansvar, hans faglige værdier og etik.

Peter er en mand, der oprindeligt kommer fra England, men som de sidste to år har været bosat i Vietnam. Dette har han været, da han gennem organisationen VOS (Volunteers Over Seas), fik muligheden for at arbejde på Sao Mai.
VOS er en organisation der udstationere folk, forskellige steder i verden, hvor der måtte være brug for det.
For Sao Mais vedkommende, havde man brug for en person der kunne undervise lærerinderne, og dermed være med til at udvikle Sao Mais pædagogiske praksis. Dette mente VOS, at Peter kunne være kompetent til, og med hans lære uddannelse og speciale indenfor kompetenceudvikling, tog Peter opgaven til sig. Med bådeVOS og Peters motto “Share skills and changes lifes” tog Peter på den anden side af jorden, i håb om at dette kunne lykkes.

Noget af det første Peter lagde mærke til, var lærerindernes måde at irettesætte børnene på. Dette forgik ved en hård hånd og gerne et klap i numsen eller andet sted. Men han mente også at der måtte være en grund til, at lærerinderne valgte denne form for irettesættelse.
Den vietnamesiske kultur er præget af høje og strenge krav til opførelsen og hvordan man agere, og hvis man som lærerinde ikke kan få børnene, uanset særlige behov eller ej, til at opføre sig som de uskrevne regler diktere, har man fejlet.
Første mål for Peter blev så, at give lærerinderne mere selvtillid og selvværd, samt at forklare dem, at børn med særlige behovs adfærd ikke er af dårlig opdragelse, men fordi børnene har særlige behov.

I takt med at lærerinderne fik mere indsigt og mere selvtillid og selvværd, blev de mindre frustreret over børnenes opførelse, og følte sig mindre nødsaget til at irettesætte børnene gennem fysisk afstraffelse. De er dog ikke helt stoppet, og det tænker jeg kan skyldes deres kulturelle habitus. Alle lærerinder der arbejder på Sao Mai, er vokset op med, at en del af opdragelsen, er at gøre brug af fysisk afstaffelse. For nogen lærerinder, gerne dem der har været ansat på Sao Mai i længere tid, synes at være noget længere, end de lærerinder der er forholdsvis nyansatte. Det beviser også for mig, at lærerinderne er  klar til at udvikle sig, samt at fralægge gamle habituelle adfærdsmønstre, men at det kan være svært.

En anden ting som Peter fandt vigtigt at implementere på Sao Mai er morgensamling. Dette sker hver morgen når alle børnene er ankommet. Her introduceres børnene for hinanden og lærerinderne, for at bevidstgøre for børnene at de ikke længere er hjemme, men er på Sao Mai.

Peter vil gerne have lærerinder til at forstå, at børn også kan lære gennem leg, og at børnene ikke kun gennem undervisning kan tilegne sig kompetencer. Dette har mange lærerinder svært ved at se, men på bare det halve år jeg snart har været på Sao Mai, har jeg kunne se, at lærerinderne mere og mere benytter sig af leg når de underviser. Dette er fx brug af hånddukker.

Liniefag:

Jeg har som mål valgt, at jeg ville lave nogle sanglege, der indebar brugen af fagter og mimik. Dette har jeg valgt, da jeg mener, at sanglege med fagter og mimik kan udvikle og styrke barnets evne, til at aflæse andres mimik og kropssprog, og derved tilegne sig sociale kompetencer.

Min klasse består af 11 børn der alle lider af autisme. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som giver sig udslag i begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, samt evnen til at indgå i sociale interaktioner. Størstedelen af børnene på min stue er helt uden sprog, og de børn der har sprog, har et begrænset sprog. Ens for dem alle er, at de lider af manglende sociale kompetencer. Dette har jeg erfaret mig under mine observationer i min klasse, da langt de fleste af børnene har svært ved at læse både børn og voksnes mimik og kropssprog. Jeg så derfor sanglege som en mulighed for at udvikle og styrke de manglende kompetencer, for på den måde at ruste børnene til det samfund de skal ud.

Gyldendals “Den store danske” definere kropssprog og mimik, som noget der understøtter menneskets kommunikation. Mimik er ansigts udtryk der afspejler menneskets sindsstemninger, hvor kropssproget i visse tilfælde kan erstatte talesproget.

Kropssprog er underlagt sociale normer. Der findes fx normer for, hvem der må se på hvem i hvilke situationer, hvor længe og mod hvilke kropsdele blikket må rettes. I situationer, hvor sådanne normer ikke kan overholdes som i en fyldt elevator, benyttes kontaktundvigelsessignaler, blikket slås ned eller rettes mod et neutralt punkt i rummet.
Men for mennesker, der ikke har lært, at læse andres kropssprog eller er klar over egne signaler, kan der let opstå konflikter. Det er altså en vigtig kompetence at besidde, for at kunne gebærde sig i samfundet.
Det at være bevidst om eget og andres kropssprog og mimik, er en del af, at evne sociale kompetencer.  Social kompetence defineres som individets evne til at kunne tilpasse sig en gruppe og indgå i et samspil med andre mennesker.
Med tidlig, intens terapi og undervisning kan nogle børn med autisme forbedre deres sociale kompetencer og andre evner til et punkt, hvor de kan integreres fuldt i det omgivende samfund, men der er ingen helbredende kur for autisme.

Som nævnt tidligere, havde jeg valgt, at lave sanglege med mimik og fagter. Dette oplevede jeg var svære end først antaget. Jeg havde i tankerne, at så længe jeg ville udvikle og styrke barnets evne til at, aflæse andres mimik og kropssprog, ville det ikke have nogen påvirkning, om hvorvidt at sangene foregik på et sprog børnene forstod.
Dette har jeg erfaret mig, ikke var helt tilfældet, til trods for mine tydelige signaler, er det svært for børnene, at forstå. Dette betyder ikke, at børnene ikke synes det er sjovt, at “synge” disse sange. Men de får ikke i samme grad, det samme udbytte ud af det, som hvis jeg havde sunget nogle vietnamesiske sange.

Lærerinderne er ret gode til også at lave sanglege, og da jeg har erfaret ikke at kunne få det optimale ud af mit mål, valgte jeg derfor at gribe det lidt anderledes an.
Med støtte fra lærerinderne har jeg valgt en sang med fagter. Denne sang er ved at blive genkendelig, og efterhånden deltager alle børn aktivt i sangen. Jeg har haft i tankerne, at jeg har børn med autisme i min klasse, og at genkendelighed og gentagelser er en vigtig faktor. Denne sangs fagter, består i klap, tramp, hop indtil videre, men kan videreudvikles. Hvad der synges i sangen, har ingen betydning, men jeg tror på, at så længe børnene bevidst bruger kroppen på noget konkret, vil der ske en form for kropsbevidsthed, som de senere kan bruge i udviklingen og styrkelsen af evnen til at aflæse andres mimik og kropssprog.

Som nævnt tidligere er lærerinderne gode til, at lave sanglege med børnene, hvor der udvikles og styrkes mimik og kropssprog. Dette prøver jeg på bedst mulig måde at støtte op omkring. Dette kunne fx være ved at lave fagterne, forsøge at synge(til trods for det er vietnamesisk og et sprog jeg ikke evner), samt ved at fange børnenes interesse i sangen.

Dette var ikke min første tanke omkring mit mål, men har efterhånden fået det tilpasset klassen, kulturen og egne forventninger.

Specialisering:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: